Ældreboligerne Thors Bakke

Mie Boye, Centerleder, Tlf. 89158151 Ældreboligerne Thors Bakke, Randers

 

Hvad var jeres situation inden forløbet?

Vi startede på SAKA i januar 2014. På det tidspunkt var gruppen noget ”tynd slidt”. Vi havde startet vores hus (Ældreboligerne Thors Bakke) op i november 2011. Det havde været en enorm spændende men også udfordrende periode. Det var en hel ny personalegruppe som skulle starte dette hus og tage imod 49 nye beboere.

Alle lagde god energi i projektet, og de havde hver især deres egen overbevisning om hvordan dette nye hus skulle ”shine”. Men i slutningen af 2013 var det ligesom, at vi kendte hinanden så godt, at de mønstre som havde tegnet sig kollegaerne imellem i forhold til arbejdsindsats og fravær gav store gnidninger i personale gruppen. Et par langstrakte personalesager fyldte og gav dårlig trivsel. Heldigvis blev disse sager afsluttet i slutningen af dec. og starten af 2014, det betød at stemningen i gruppen lettede og at de alle gik ind i SAKA med energi og vilje til at ændre på tingene. For som en af medarbejderne sagde: ”Vi har jo været igennem en tid hvor det har været urealistisk træls!”

Hvad bidrog Inzpirator med?/Hvad var jeres udbytte?

Inzpirator har gjort en kæmpe forskel! Vi blev på ny rystet sammen på internat. Vi fik mulighed for refleksion og fordybelse, som strakte sig henover en længere periode. Det betød at vi kunne tage hverdagseksemplerne frem og kigge på dem igen og igen. Vi fik fælles sprog at tale ud fra, samt et fælles fodslag på; hvad der er vigtig for os i vores hus! Vi fik forståelse for hinanden og de forskellige dagsordner/behov vi sidder med hver især. Vi blev udfordret på flere plan, og blev udsat for praksis øvelser som vi kunne relatere til vores hverdag. Som leder fik jeg styrket min ledelsesstil, jeg blev klogere på hvad jeg skal gøre tydeligere, hvad jeg skal kigge og lytte efter… Og i den forbindelse fik medarbejderne mere viden og forståelse for, hvorfor jeg gør som jeg gør, og forståelse for at de skal tage deres ansvar så vi kan løse tingene sammen.

Kan du anbefale Inzpirator?

Jeg anbefaler varmt Inzpirator og SAKA projektet og kunne selv finde på at benytte det igen i fremtidige arbejdssituationer.

Hvordan kan vi hjælpe dig?