Randers Ældrepleje

Ditte Bach Sørensen, Randers Nord områdeleder, tlf. 21 28 34 41

Gode kollegiale relationer er guld værd. Det er med til at reducere sygefravær og sikre flere varme hænder, siger områdeleder Ditte Bach Sørensen, Randers Kommune. Træning i relationsopbygning og kommunens øvrige indsats har reduceret det gennemsnitlige sygefravær i fire frit valg grupper fra 28 til 17 kalenderdage pr ansat.

Det er guld værd, at medarbejderne har de rigtige relationer til hinanden. Det at have en gensidig forståelse for hinanden, udnytte hinandens stærke sider og komme ud af de vante roller, gør en enorm forskel. Du får en stærk organisation med et fælles commitment og en evne til at løfte i flok, siger områdeleder Ditte Bach Sørensen.

Ditte Bach Sørensen står i spidsen for Randers Kommunes nordlige område af ældreplejen. En opgave som tæller knap 700 medarbejdere fordelt på 17 enheder. De fire fritvalgs grupper, som leverer hjælp i folks eget private hjem, havde et sygefravær på mellem 29,5 til 27,3 kalenderdage per ansat. Det skulle bringes ned, og i en kombination mellem fokus på værdien af gode konstruktive relationer og kommunens øvrige processer med at reducere sygefravær faldt sygefravær til mellem 11,1 og 21,9. Der er set på årsbasis kommet mange flere varme hænder ud til borgerne.

Det er konsulenthuset INZPIRATOR, der har stået i spidsen for relations processen, der har bestået af seks uddannelsesdage, hvor relationer, holdninger og evnen til at fokusere på kerneopgaven har været dyrket og bl.a. har omfattet internatophold, samarbejdsøvelser og det at sætte mål og følge op.

Fokus har været at reducere sygefraværet for derigennem at øge den service, vi leverer til borgerne. Vi har ikke tænkt økonomi, siger Ditte Bach Sørensen. Vi kan naturligvis ikke undgå sygefravær; men vi har indført en politik, hvor vi spørger den enkelte: ”er du sygemeldt fra arbejdspladsen eller funktionen?” Har du akut været til tandlæge og er fraværende, kan du måske tage en aftenvagt. Vi har jo åbent 24/7. Har du brækket et ben, kan du måske ikke komme ud til borgerne, men i stedet hjælpe med administrative opgaver. Den holdning gør en forskel. Det handler jo om at være glad for at gå på arbejde og vide, at man udfylder en plads, der har betydning for kollegerne.

Hvordan situationen var før, man indledte arbejdet med relationer til hinanden, beskrives af en medarbejder på følgende måde:

“Skruer vi tiden tilbage – bare et par måneder – ville man møde en personalegruppe, som var ramt af et stort sygefravær, stress og dårligt humør. For nogle var arbejdsglæden helt forsvundet. Borgerne blev passet, og man snakkede med sidemanden i personalestuen, som man altid havde gjort. Der var sjældent nogen, der satte sig ved et andet bord. Hende, der sad bag én, kunne i teorien være Gravballemandens søster, uden man opdagede det. Man løste de opgaver, der stod på kørelisten uden at gøre sig tanker, om der var andre, der havde brug for hjælp. Hvor var samarbejdet, kommunikationen og det fælles løft blevet af?”

Det var dengang. Nu er stemningen vendt. Alle kender hinanden indgående, og man hjælper hinanden til gavn for helheden og i sidste ende borgerne. Der er kort sagt kommet flere varme hænder til at løse opgaverne.

Ja, afdelingerne konkurrerer lige frem om at have lavest sygefravær.


Det har været en fantastisk rejse ind til nu. Vi har kun hørt positivt feedback omkring Inzpirator kursusforløb. Vi holder fast i vores aftaler, samt bruger feedback øvelserne til daglig i vores arbejdsproces. Jeg kan varmt anbefale Inzpirator kursus, hvor arbejdet med tillid & kommunikation mellem leder, borger & medarbejder står på dagsordenen.

Hanne Skjøttgaard

Tillidsrepræsentant

Randers kommune

Trackback from your site.

Leave a comment

You must be logged in to post a comment.

Hvordan kan vi hjælpe dig?